Art Connects

Velkommen til vores akvarel retreat i Garden of Lemons i Andalusien, Spanien - April 2027.

Menneske og natur i akvarel

Vi glæder os virkelig meget til at byde jer velkommen til vores akvarel-retreat som vi kalder “Menneske og natur i Akvarel”

Vi (Kai og Ida) underviser hver især i vores yndlingsmotiver og metoder. Kai underviser i landskab og Ida underviser i portræt og vi vil naturligvis også male nogle af de smukke botaniske motiver, der er at finde i Garden of Lemons. På den måde kommer kursisterne omkring flere emner over de 6 dage.

Da vi er 2 undervisere, har vi valgt at dele kursisterne op i 2 grupper nogle af dagene. De andre dage vil vi alle sammen mødes og undervisningen vil varetages af os begge.

Læs mere om Kai Glad og se hans værker på hans hjemmeside. www.kaigladsgalleri.com

Vi glæder os til at møde dig!
Mange hilsner Ida og Kai Glad (datter og far)

Om Garden of Lemons og dine værter

Blandt de frodige grønne bakker og bjerge, mellem Granada og Middelhavskysten, finder du retreatcentret Garden of Lemon, skabt og drevet af Henrik og Ingo.

Garden of Lemons tilbyder en ramme for indsigt, fordybelse og kreativitet. Her finder du ro og inspiration i stedets arkitektur og haver samt i det omkringliggende vidunderlige landskab.

På Garden of Lemons er måltider og samvær noget helt særligt, hvor citruslunden og den store køkkenhave leverer frisk frugt, grøntsager, urter og blomster til køkkenet.

Garden of Lemons et sted med personlig gæstfrihed, hvor der lægges vægt på, at hver gæst føler sig velkommen og oplever en varm, imødekommende og åben atmosfære.

Maden og måltiderne på Garden of Lemons

Maden og måltiderne på Garden of Lemons er nogle af de fineste øjeblikke i løbet af et ophold. Der dækkes op under de gamle oliventræer eller i orangeriet i haven, og gæsterne nyder at mødes og spise den skønneste mad inspireret af årstiden og råvarer høstet i de store køkkenhaver.

Køkkenet er karakteriseret ved lækker og raffineret mad, som oftest er vegetarisk og tilberedt ud fra enkle tilberedningsmetoder, hvor aromaer, smage, farver og varierede teksturer skaber små himmelske mundfulde. Der bruges friske råvarer og alt er lavet fra bunden.

Om undervisningen + program

Alle kursister vil komme omkring emnerne landskab, portræt og botaniske motiver. Kai og Ida er begge erfarne undervisere i akvarel og møder altid deres elver der hvor de er – derfor henvender kurset sig til både øvede og nybegyndere. 

På kurset dykkes der ned i komposition, farve-teori, løse og stramme teknikker, vådt-i-vådt og vådt-på-tørt m.m. 

Har du aldrig malet akvarel før og er du usikker på om kurset er for dig, er du altid velkommen til at sende en mail med spørgsmål eller ringe, så vi kan tage en snak om det.

Du finder det fulde program med beskrivelse af alle dage her.

 

Tilmelding og praktisk information

Al praktisk information om rejse, ophold, dagsprogram, priser og materiale finder du på Garden of Lemons hjemmeside.

*Sted: Garden of Lemons, Melegis, Andalusien, Spanien 

*Dato: 9. – 16. april 2027. 

*Pris: fra 10.600 kr. plus fly / pris for ledsager: 7300 kr. (Det er muligt at rejse to, hvor kun den ene af jer maler. Der er mange muligheder for at foretage sig andet end at male.) 

*Workshoppen henvender sig til både dansk og engelsk talende deltagere 

*Minimum 15 deltagere. Maximum 25 deltagere. Undervisningen deles op i 2 hold nogle af dagene. 

*Ved spørgsmål til mad og indkvartering kontakt venligst: gardenoflemons@gmail.com 

*Ved spørgsmål om kursusforløb og materiale skriv til: mail@idaglad.com